top of page

Lejebetingelser

Når du lejer fest inventer hos SERMONI, skal det være nemt og trygt. Vi ønsker, at hele processen føles som en positiv del af dit arrangement - så du kan bruge tiden på det, der betyder mest: at skabe en uforglemmelig dag.

Lejeperiode:

Lejeperioden er typisk 1-3 dage (fx fredag til søndag).
Vi sender en mail med afhentnings- og leveringsinformation til lejer forud for lejeperiodens start.

Ønskes en længere lejeperiode, aftales dette på forhånd.

​

Booking:

En booking er først bindende, når den er bekræftet af os.

Vi forbeholder os retten til at afvise en booking, hvis det ønskede materiel ikke er tilgængeligt.

Betaling:

Reservation og betaling

 

 

Ved reservation betales et reservationsgebyr på 25 % af det samlede beløb. Reservationsgebyret refunderes ikke ved kundens afbestilling.

 

De resterende 75 % skal være betalt senest 2 måneder før lejedatoen.

 

Foretages reservationen mindre end 2 måneder før lejedatoen, betales det fulde beløb ved reservationen.

Manglende betaling kan medføre annullering af reservationen.

​

Ordrebekræftelsen er bindende. Ved modtagelse bedes I kontrollere, at oplysningerne stemmer overens. Ved eventuelle uoverensstemmelser kontaktes vi hurtigst muligt.

 

Ønskes ændringer i ordren, bedes dette ske 4 uger før lejeperioden påbegyndes.

Efter afgivelse af jeres ordre sender vi ordrebekræftelse samt faktura, som skal betales indenfor 10 dage.

 

 

Afbestilling

 

 

Ved afbestilling senest 30 dage før lejedatoen tilbagebetales 75 % af det samlede beløb. Reservationsgebyret på 25 % tilbagebetales ikke.

 

Ved afbestilling mindre end 30 dage før lejedatoen tilbagebetales det indbetalte beløb ikke. Kunden hæfter således for 100 % af det samlede beløb.

​

Ekstraordinære omstændigheder

Vi er ikke ansvarlige for manglende levering som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder ekstremt vejr, naturkatastrofer, strejke, sygdom, myndighedsforbud, krig. eller andre uforudsete hændelser.

​

Transport:

Levering og afhentning

(ordren kan altid hentes gratis på adressen)

 

 

Vi tilbyder levering og afhentning af det lejede udstyr efter aftale.

 

Prisen for levering og afhentning beregnes individuelt ud fra afstanden til leveringsadressen og vores gældende kilometerpris. Den samlede leveringspris fremgår af det tilbud, kunden modtager inden reservationen bekræftes.

 

Leveringsprisen beregnes ud fra den forventede tid og de oplysninger om leveringsforholdene, som kunden har oplyst.

 

Hvis levering eller afhentning tager længere tid end beregnet som følge af eksempelvis ventetid, vanskelig adgang, trapper, lange bæreafstande eller andre uforudsete forhold på leveringsstedet, faktureres den ekstra tid med 485 kr. pr. påbegyndt time.

 

Kunden er ansvarlig for at oplyse om forhold, der kan have betydning for levering og afhentning, inden tilbuddet accepteres

​

  • Ved levering leveres til kantsten.

  • Ved afhentning skal det lejede være klar ved kantsten på afhentningstidspunktet.

​

Hvis materiellet ikke er klart eller ikke står ved kantsten, opkræves en pris for ventende fragtmand/ekstra pålæsningstid på 485,-  kr. pr. påbegyndt time.

Der skal altid være nogen til stede ved både modtagelse og afhentning.

 

Hjælp ved modtagelse

Hvis der ønskes opbæring eller anden særlig håndtering, skal dette oplyses ved ordreafgivelse, så vi kan medregne dette i fragtprisen.

​

Pakning/rengøring

Alt leveres/afleveres i komplet stand og i forsvarlig emballage.

Ved afhentning sørger lejer selv for pakning af bil m.m.

Stole må kun transporteres i lukket trailer. Spørg os gerne til vejledning omkring hvilken størrelse trailer/varevogn/bil der passer bedst til ordren.

Afhentning og aflevering skal ske indenfor de oplyste afhentnings- og afleveringstidspunkter.

​

Hvis det ikke er muligt at tilbagelevere produkterne inden for det aftalte tidsrum, skal I hurtigst muligt give besked pr. mail eller telefon. Hvis der ikke gives besked, opkræves der et gebyr på 485 kr. pr. påbegyndt time, og produkterne returneres for sent.

​

Stole og hynder returneres på samme måde som modtaget.
Hvis stole ikke er stablet, eller hynder ikke er taget af stolene, eftersendes faktura på 485 kr. pr. påbegyndt time for håndtering.

Ved aflevering returneres det lejede samme sted som det blev afhentet.

​

Alt materiel udleveres rengjort og i god stand.

Lejer bedes kontrollere materiellet ved modtagelse og straks gøre opmærksom på eventuelle fejl eller mangler.

Hvis der ikke reklameres ved modtagelsen, anses materiellet for modtaget i tilfredsstillende stand.

​

​

Borde og stole skal returneres i almindeligt rengjort stand. Det betyder blandt andet:

  • Madrester fjernes

  • Tape, konfetti, stearin og pynt fjernes

  • Kraftig tilsmudsning rengøres

Normal brugssnavs accepteres.

Hvis ekstraordinær rengøring er nødvendig, kan der opkræves et rengøringsgebyr efter den tid og de omkostninger, arbejdet medfører.

​

​

​

Ansvar under lejeperioden

Lejer har det fulde ansvar for materiellet i hele lejeperioden – herunder ved:

  • Tyveri

  • Brand

  • Hærværk

  • Vandskader

  • Transportskader

  • Skader forårsaget af gæster eller tredjemand

 

Beskadiget inventar og bortkomst

Hvis materiel beskadiges ud over almindeligt slid, eller hvis det bortkommer, hæfter lejer for reparation eller erstatning.

Erstatningen fastsættes ud fra de faktiske omkostninger til reparation eller genanskaffelse af tilsvarende materiel.

​

Eksempler på skader:

  • Knækkede stole

  • Bøjede eller ødelagte bordben

  • Brændemærker

  • Kraftige ridser eller hak

  • Maling, lim eller lignende, som ikke kan fjernes

  • Permanent misfarvning

  • Ødelagte hynder

  • Manglende dele

 

Erstatningspriser

Hvis materiel ikke kan repareres eller returneres, kan følgende maksimale erstatningsbeløb opkræves:

  • Stol: op til 600 kr. pr. stk.

  • Hynde: op til 100 kr. pr. stk.

  • Bord: op til 2.500 kr. pr. stk.

  • Bar (stor bar): op til 15.000 kr. (mindre skader vurderes, men som udgangspunkt 1.500 kr.)

 

(Erstatningen svarer til nyanskaffelsesprisen inkl. eventuelle fragt- og anskaffelsesomkostninger.)

 

Brug af materiel

Materiellet må kun anvendes til det formål, det er beregnet til.

​

Det er ikke tilladt at:

  • Save, bore eller skrue i materiellet

  • Male eller lakere materiellet

  • Påføre lim, tape eller skruer, som beskadiger overfladen

  • Bruge materiellet på en måde, der medfører unødigt slid eller skader

 

Udendørs brug

Materiel må anvendes udendørs, men lejer skal sikre, at det beskyttes mod kraftig regn, storm og andre forhold, som kan beskadige det.

Ved varslet dårligt vejr skal materiellet flyttes i læ eller indendørs.

​​

 

Personoplysninger

Dine personoplysninger behandles fortroligt og anvendes alene til administration af booking og udlejning i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning

 

Har du spørgsmål til overstående, er du altid velkommen til at sende os en mail på info@sermoni.dk

​

​

​

​

​

bottom of page